Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Februar 2007
Hvad sker der med bibliotekerne?
Bibliotekerne taber på kommunalreformen, selv om alle taler varmt for bibliotekssagen.
CulturCommentar:
Ved den kommunale budgetlægning for 2007 blev bibliotekerne
den store taber. Hvor den øvrige kultursektor havde fremgang,
blev bibliotekssektoren bombet tilbage til før årtusindeskiftet.
Det er svært at finde nogen skyldige i massakren på bibliotekerne,
for alle taler varmt bibliotekernes sag.
Biblioteksorganisationerne, både de faglige og de politiske,
var nervøse før kommunalreformen. De prøvede det, man mente
var rigtigt, nemlig at argumentere for bibliotekerne som det
lokale kulturelle kit der skulle samle de nye kommuner og
sikre, at nedlagte kommuner fortsat havde samlingssteder for
den lokale identitet.
Folketinget viste sin positive holdning gennem bloktilskudsforøgelsen ved biblioteksloven fra år 2000. Folketingets kulturpolitikere taler konsekvent positivt om bibliotekssagen og har hvert år udtrykt bekymring, fordi bloktilskuddet ikke gav synlige positive budgetkonsekvenser i kommunerne. Kulturministeren har talrige gange løftet pegefingeren overfor kommunerne; dog uden at afsløre hvilke konsekvenser der kunne vanke kommunerne.
Man kan naturligvis finde kommunalpolitikere, som beklager,
at det er nødvendigt at spare på bibliotekerne. Årsagen er
ikke lyst til at spare, men derimod de vanskelige økonomiske
vilkår for kommunerne. Det er dog påfaldende, at det øvrige
kommunale kulturliv samlet set oplever økonomisk fremgang
på bekostning af bibliotekerne.
Biblioteker vs. øvrig kultur
Før kommunalreformen udtrykte mange bekymring for, at kommunerne med den opstrammede
økonomi ville prioritere skoler, veje og daginstitutioner
fremfor kultur. Denne frygt er sat til skamme. Kommunerne
prioriterer kultur højere end nogensinde før. Bibliotekernes
værste konkurrenter er teatre, museer, musikskoler osv.
Ifølge Biblioteksstyrelsen nedlægges 84 biblioteksfilialer
i 2007 (se Søndag Aften arkiv).
Fra biblioteksside kunne man håbe, at denne masseslagtning
af biblioteker skyldes nødvendige strukturtilpasninger til
nye kommune-størrelser og dermed blot et års justeringer i
biblioteksbudgetterne.
Til sammenligning lukkedes 46 biblioteker i 2004 - et år hvor
den samlede besparelse (i 2004-priser) kun var 0,5%. Hvis
lukningen af en filial giver samme besparelse i 2007 som i
2004, kan strukturtilpasninger i 2007 derfor kun forklare
knapt 1% af de 4%, bibliotekerne skal spare i 2007.
Hvem vil slås for bibliotekerne?
Biblioteksfolket skal kæmpe sin sag uden nogen formuleret fjende. Ingen vil det skidt for bibliotekerne, man kan måske hævde, at ingen vil bibliotekerne stærkt nok. Det er en vanskelig position at udarbejde strategier fra.
Det er tankevækkende, at de kommuner, der har de stærkeste
biblioteksbudgetter, samtidig er de kommuner med de mindste
biblioteksnedskæringer. Måske kan det oversættes til: hvis
tilbuddet er rigtigt godt, så vil vi gerne satse på det. Men
hvis sagen blot er lunken, kan andre komme og snuppe pengene.
Bibliotekerne er blandt de offentlige tilbud, som hyppigt
evalueres. Der måles, vejes og interviewes. Det kunne være
spændende at få evalueret den "ikke-af-nogen-ønskede" massive
nedlæggelse af folkebiblioteker: hvor gik lånerne hen? Hvor
havnede de mange hyldemetre om lokalhistorie? Hvordan udvikler
lokalsamfund uden biblioteker sig? Hvem binder os nu sammen?
Hvem skaber den lokale dynamik, som giver pudsige samarbejder
og mærkelige arrangementer? Og hvor gik medarbejderne og deres
engagement hen, da filialen lukkede?
